Samsøsalat – kartoffelsalat med gedeost

Ovnbagte kartofler og grøntsager med gedeost og frisk rucola. Kan serveres som hovedret eller sammen med kød af en slags.

Ingredienser

  • Kartofler
  • Røde og gule peberfrugter
  • 1 squash
  • Rucola
  • Hvidløg i fed
  • Græske kalamata-oliven
  • Cremet gedeost
  • Olivenolie til pensling
  • Salt og peber

Sådan gør du

Kartoflerne vaskes og skæres i både, peberfrugter og squash skæres i skiver. Hvidløget pilles. Det hele lægges på en bageplade og pensles med olivenolie og drysses med salt og peber. Bager 35-40 minutter i ovnen ved 175 grader (til kartoflerne er møre).

Skær gedeosten i mindre stykker, og skær de græske oliven fri af stenene og del også dem i mindre stykker. Rens rucola-bladene. Tag de varme grøntsager ud af ovnen og over i en skål, hvor gedeost og rucola blandes i. Salaten serveres lun.

De ovnbagte grøntsager kan varieres efter smag. Prøv også med gulerod, persillerod eller pastinak. Men sørg for at have en solid bund af kartofler, så det hele ikke bliver for sødt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *